Advarer mod at svække erhvervsfremmeindsatsen, når Bornholm kan tiltrække nye virksomheder og investeringer
BORNHOLM – Bornholm står over for store muligheder for erhvervsudvikling, og derfor bør centrale dele af erhvervsfremmeindsatsen prioriteres højt trods kommunens behov for besparelser.
Det skriver Søren Møller Christensen, direktør i Fonden Baltic Energy Island, i et høringssvar til budget 2027.
Han peger blandt andet på behovet for at fastholde forbindelsen mellem lokale virksomheder og de forsknings-, uddannelses- og innovationsmiljøer, der er på vej til Bornholm. Her spiller Business Center Bornholm ifølge direktøren en vigtig rolle.
Samtidig bliver der behov for en stærk indsats over for virksomheder og investorer udefra, når Energiø Bornholm skaber nye erhvervsmuligheder.
Fonden opfordrer derfor til, at kommunen sikrer både brobygningen til det lokale erhvervsliv og en effektiv modtagelse af nye virksomheder.
Målet bør være, at de kommende investeringer skaber varig erhvervsudvikling og nye arbejdspladser på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.