BORNHOLM – BAT forventer på grund af kraftig snefygning ikke at kunne gennemføre skoleruterne fredag morgen.
BAT melder, at den øvrige busdrift fortsætter foreløbigt, men der kan forekomme forsinkelser.
Den lokale beredskabsstab var samlet kl. 18:00, hvor der blev meldt om udbredt snefygning – især på Nordlandet og midt på øen.
Vanskelige vejstrækningerVejrsituationen gør flere strækninger vanskeligt fremkommelige.
Bilister opfordres til at køre forsigtigt og kun tage ud, hvis det er nødvendigt. Det kan være glat, og sigtbarheden kan være nedsat. Kører man ud, så medbring opladt telefon, varmt tøj og skovl.
Fly- og færgepassagerer bør holde sig opdateret om eventuelle ændringer i trafikken.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.