Beruset flugtbilist anholdt

AF Bjarne Hansen / Mandag 1-11-10 - 07:36

Vidner kunne søndag aften hjælpe politiet med at finde frem til en 62-årig lokal mand, der i en varevogn havde påkørt en parkeret bil i Jernbanegade i Åkirkeby, og var flygtet fra stedet.

Påkørslen skete omkring kl. 21:30.

"Vidner anmeldte påkørslen, og kunne givet en så god beskrivelse af bilen, at bilens fører blev fundet. En alkoholtest viste, at han var beruset ud over det tilladte, og han blev derfor anholdt kl. 00:19," oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.

Den 62-årige blev løsladt efter udtagning af en blodprøve på Bornholms Hospital.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU