Beruset knallertkører i Rønne

AF Bjarne Hansen / Torsdag 28-3-13 - 07:59

En 33-årig mand fra Rønne havde natten til Skærtorsdag ikke held til at bringe sig selv og sin lille knallert uset hjem.

Kl. 04:25 blev manden spottet af en politipatrulje på Lille Torv i Rønne og bragt til standsning.

”Det viste sig at knallertføreren var spirituspåvirket. Han blev anholdt og til brug for bevismaterialet blev der udtaget en blodprøve på Bornholms Hospital.

Han blev løsladt efter endt afhøring,” fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi Per Christensen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU