En politipatrulje standsede tirsdag kl. 02:05 en 18-årig mand på en lille knallert på Havnen i Nexø.
Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at den 18-årig er fra lokalområdet og blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da en test viste tegn på indtagelse af for meget alkohol.
Han blev indbragt til Bornholms Hospital, hvor der rutinemæssigt blev taget en blodprøve som bevismateriale.
Den 18-årige blev efterfølgende løsladt men er også sigtet for at køre på en knallert, hvor der var foretaget ulovlige konstruktive ændringer, så den kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.