Der er udsigt til en varm og solrig weekend med temperaturer op til 27 grader, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut.
DMIs prognose for lørdag og søndag bør kunne få bikinier og badebukser frem - også selvom det fortsat er køligt at bade ved Bornholms kyster.
Solbadning er det til gengæld vejr til. Dagtemperaturerne vil lørdag ligge mellem 20 og 25 grader, og søndag forudser DMI temperaturer op mellem 22 og 27 grader.
Mandag og tirsdag kommer der fortsat solrigt vejr med temperaturer op mellem 23 og 28 grader.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.