Bornholms Politi har fået en række henvendelser fra folk, som undrer sig over en uindregistreret bil, som er væltet og ødelagt på Stenbanen i Rønne.
Bilen er blevet væltet om på siden og samtlige ruder er blevet smadret.
”Vi kender godt til bilen, og har oprettet en sag om hærværk, som er ved at blive udredt,” siger vagtchef Peter Johansen, Bornholms Politi.
Stenbanen ligger lige op til Rønne Arrest i Landemærket.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.