Bornholms Kunstmuseum i Rø har udskudt etableringen af et bjergvarmeanlæg til knap 1,7 millioner kroner.
Kommunalbestyrelsen godkendte slutningen af 2009 at lade kommunen finansiere etablering af et bjergvarmeanlæg til 1.654.000 kr. på Bornholms Kunstmuseum mod at formindske museets driftstilskud med energibesparelsen – svarende til 160.000 kr. årligt – over en periode på 11 år.
Imidlertid blev etableringen af forskellige grunde udskudt og forventes heller ikke udført i 2011. Kunstmuseet har derfor i 2010 og 2011 alligevel ikke fået reduceret driftstilskuddet med de 160.000 kr., oplyser Bornholms Regionskommune.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.