Vinden tog natten til fredag til, og den kraftige blæst ved Bornholm forventes at kulminere midt på eftermiddagen.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut bliver det meget blæsende fra sydvest og vest, op til stormende kuling, med vindstyrke af stormstyrke. Ud på eftermiddagen tager vinden noget af og bliver i aften jævn til hård fra vest.
Men rigtig stormvejr bliver det ikke.
- Vejrsituationen udvikler sig nogenlunde, som vi havde forventet. Det bliver i hvert fald ikke værre, sagde DMI's Thyge Rasmussen fredag morgen til Politiken.
Fredag kl. 06.00 blev der målt 17 m/s i Rønne, 18 m/s på Hammer Odde og 14 m/s i Nexø.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.