Bøde efter drama i Rønne

AF Bjarne Hansen / Onsdag 27-4-11 - 14:34

Ulovlig opstilling af et telt på Galløkken i Rønne vil koste en 41-årig mand fra København en bøde på 500 kroner – men anholdelsen glemmer han nok ikke.

For tidligt om morgenen 22. juli rykkede tre betjente med skudklare pistoler frem og anholdt manden og en 38-årig kvinde, efter en anmeldelse om at den ene var bevæbnet med et gevær.

Bornholms Politi havde kl. 05:35 fået anmeldelse om, at en "narkomanlignende person" rendte rundt med et gevær på Galløkken.

Softguns og knive
Parret havde camperet i et telt nær ved Rønne Vandrerhjem, og manden var i besiddelse af en softgun ligesom der i teltet fandtes et lille arsenal af yderligere to softguns, flere for lange knive samt noget, der kunne minde om tyvekoster.

De to blev imidlertid kun sigtet for at campere ulovligt i det fri. Knivene viste sig at være til almindelig husholdningsbrug, og de formodede tyvekoster var ikke tyvekoster.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 27-1-26 - 05:39 Sne og fygning giver glatte veje på Bornholm
NYHEDER 27.1.26 05:39

Sne og fygning giver glatte veje på Bornholm

DØDSFALD 26.1.26 16:22