53-årig kvinde fik betinget fængsel, samfundstjeneste og mistede kørekortet i tre år
RØNNE – En 53-årig kvinde er ved Retten på Bornholm idømt 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år for en række butikstyverier i Kvickly i Rønne samt narkokørsel.
Kvinden skal desuden udføre 40 timers samfundstjeneste, betale en tillægsbøde på 10.000 kr. og undvære kørekortet i tre år.
Hun skal også betale 6.480 kr. i erstatning til Coop, der ejer Kvickly.
Stjal ved selvbetjeningskassenSagen omfattede otte butikstyverier og et forsøg på tyveri i perioden fra 27. december sidste år til 31. januar i år.
Kvinden benyttede gentagne gange butikkens selvbetjeningskasse, hvor hun kun betalte for enkelte varer, selv om hun havde fyldt en indkøbskurv eller indkøbsvogn med flere varer.
Den 31. januar forsøgte hun igen at stjæle varer, men betalingen gennem butikkens app var spærret, og hun forlod forretningen uden varer.
Kørte påvirket af stofferKvinden var desuden tiltalt for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer i Rønne den 19. februar og for at have været i besiddelse af 0,5 gram hash.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.