Bornholms Regionskommune skal inddrage borgerne i planerne for et nyt rådhus ved det eksisterende rådhus på Landemærket i Rønne.
Det nye rådhus til 171 millioner kroner skal rumme kommunens samlede administration, og får derfor en bygningsstørrelse, der ikke kan rummes inden for den gældende byplanvedtægt eller kommuneplanens rammer for området. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for området.
Byplanvedtægten tillader kun op til to etagers byggeri, men kommunen foreslår at en udvidelse på etagebyggeri på op til 3 etager eller 15 meter i højden.
En væsentlig ændringDen ønskede byggemulighed udgør en så væsentlig ændring af kommuneplanen, at det forudsætter, at kommunalbestyrelsen indkalder ideer og forslag, før der kan iværksættes eventuel udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.
Borgerne opfordres i den forbindelse til at komme med ideer og forslag vedrørende områdets fremtidige bebyggelse. Kommunalbestyrelsen vil så vurdere de indkomne forslag, før man tager stilling til den videre lokal- og kommuneplanlægning.
Læs også:
Rådhus får plads til 525FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.