Borgerne på Bornholm er Danmarks mest trygge
Arkivfoto: Leif Nielsen

Borgerne på Bornholm er Danmarks mest trygge

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 20-12-16 - 09:26

RØNNE - I 2016 er Bornholms politikreds fortsat den kreds i Danmark, hvor der er flest trygge borgere.

Det viser Politiets Tryghedsindeks for 2016. Her svarede hele 96,7 procent på Bornholm, at de er trygge i deres nabolag.

- Resultatet afspejler det gode samarbejde, som vi oplever med borgerne på Bornholm, mener chefpolitiinspektør Ole Bolvig Hansen.

Generelt er borgerne i Bornholms politikreds mere trygge end borgerne på landsplan, mens borgerne i Københavns politikreds og Københavns Vestegns politikreds er mindre trygge i deres nabolag end borgerne på landsplan. I de øvrige politikredse er borgernes tryghed i deres nabolag på omtrent samme niveau som i hele Danmark.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU