Borgmester Winni Grosbøll (S) gravede dybt og fyldte hele gravemaskinens skovl, da hun fredag eftermiddag foretog første spadestik til byggeriet af 17 nye plejecenterboliger på Nørremøllecentret i Nexø.
Det er PL Entreprise A/S i Rønne, som skal bygge kommunens de nye plejeboliger. Selskabet er totalentreprenør, og blev valgt blandt fem projektforslag på grund af et samlet set økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Byggeriet er planlagt til at være færdigt i oktober næste år, og skal bestå af 17 nye plejeboliger, med fællesarealer i alt 1.275 m² og 35 m² serviceareal i ny tilbygning og hertil indretning af supplerende serviceareal i eksisterende bygning.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.