HASLE - BornFiber har et godt stykke over 5.000 kunder på Bornholm, og hver dag kommer nye til, som vil have hurtigt Internet.
Det fortæller salgschef Torkild Westh.
- Det betyder at vores markedsandele løbende øges og det er vi meget tilfredse med. Senest har vi udført gravearbejde på Strandvejen i Rønne og i den forbindelse har vi fået mange nye kunder, siger han.
BornFibers gravearbejde har selvfølgelig været minimalt de sidste par uger, men efter ferien starter det hele op igen.
- Vi vil stadig undgå at udføre graveopgaver i områder med sommerhuse, så gæsterne ikke bliver forstyrret unødigt. Sommerhuse er en boligtype vi har rigtig god succes med, da ejer og turister efterspørger gode og stabile internetforbindelser med WiFi, når sommerhuset benyttes, forklarer Torkild Westh.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.