Bornholm skal i lighed med landets øvrige politikredse have egen politidirektør.
Justitsministeriet oplyser, at politidirektørerne bliver chefer for de nye store politikredse, der er en følge af politireformen, hvor de nuværende 54 politikredse pr. 1. januar 2007 sammenlægges til 12 nye store politikredse.
Der er med politireformen lagt op til en omfattende reform af politiets organisation og ledelsesstruktur.
- Politireformen stiller store krav til politidirektørerne, der som politikredsenes øverste ledere skal tilrettelægge og gennemføre de omfattende forandringsprocesser. Jeg lægger derfor vægt på, at de nye politidirektører er dygtige ledere med solid ledelseserfaring, siger justitsminister Lene Espersen (K).
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.