Regionskommunen går sammen med ni andre kommuner om indkøb af stomiprodukter og andre specialiserede hjælpemidler
BORNHOLM – Bornholms Regionskommune deltager i et fælleskommunalt udbud af stomiprodukter, kompressionsprodukter og andre specialiserede hjælpemidler.
Kommunen går sammen med ni nordsjællandske kommuner om at indgå en fælles rammeaftale med én hovedleverandør, som bliver den primære leverandør af produkterne til borgere med bevilling.
Borgere vil fortsat have frit valg af leverandør efter serviceloven. Vælger de en anden leverandør end den, kommunerne indgår aftale med, vil kommunen yde tilskud efter de priser, der er fastsat i den fælles aftale.
Ud over Bornholms Regionskommune deltager Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød og Hørsholm kommuner i udbuddet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.