En helt ny fødevareregion for hele Sjælland, Lolland-Falster, København og Bornholm har fået hovedsæde i Ringsted.
Det betyder 40 nye arbejdspladser til den midtsjællandske by, oplyser regionschef Per Christiansen til DR Regionalen.
Fødevareregion Øst er et resultat af, at 10 fødevareregioner landet over er lagt sammen til tre. Ændringen medfører besparelser på 30 mio. kr. - blandt andet fordi der bliver behov for færre administrative medarbejdere.
Den nye fødevareregion får kontrolcentre i Ringsted, Rødovre og Rønne, og Per Christiansen venter, at kvaliteten af fødevarekontrollen vil være den samme som hidtil.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.