Varig bevilling skal styrke samarbejdet med hospitaler i København og gøre det muligt at behandle flere patienter på Bornholm
BORNHOLM – Bornholms Hospital får en varig årlig bevilling på 4 millioner kroner til samarbejdet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Målet er at styrke fagligheden, så flest mulige behandlinger og pleje kan foregå på Bornholm.
Pengene er afsat i Region Hovedstadens nye budgetaftale og skal blandt andet bruges til uddannelse og kompetenceudvikling. Det kan eksempelvis være inden for sygepleje eller speciallægeområdet.
Flere behandlinger på øenHensigten med det tættere samarbejde er at gøre Bornholms Hospital mere fagligt robust. Dermed skal flere bornholmske patienter kunne få deres behandling og pleje lokalt frem for andre steder.
– Det vil yderligere styrke sundhedstilbuddet til bornholmerne, siger Randi Mondorf (V), medlem af Region Østdanmark, som deltog i budgetforhandlingerne.
Budgetaftalen tager desuden særligt hensyn til Bornholm ved fordelingen af midler til sundhedsrådene. Her bliver der taget højde for det sygdomsbillede, der kendetegner Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.