Mindst 40 bornholmske patienter med ryglidelser har ventet over to måneder på at blive røntgenfotograferet.
Patienterne venter på en såkaldt MR-scanning, som normalt udføres på Hvidovre Hospital. Men pga. mangel på røntgenlæger er de bornholmske rygpatienter sat bagest i køen, oplyser TV 2/Bornholm.
Heller ikke Frederiksberg Hospital har kapacitet til at scanne patienterne fra Bornholm.
- Der er simpelthen for få røntgenlæger i Danmark, siger sygehuschef, Brian Lerche.
Han tilføjer, at Bornholms Centralsygehus gør alt, hvad der er muligt for at få patienterne til scanning hurtigst muligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.