Ny udviklingsplan kræver klare prioriteringer af, hvad skolerne vil – og ikke vil – bruge kræfter på frem mod 2030
BORNHOLM – De bornholmske folkeskoler skal ikke kun beslutte, hvad de vil satse på de kommende år. De skal også konkret beskrive, hvad de vælger ikke at prioritere.
Det fremgår af Bornholms Regionskommunes nye fælles skabelon for skolernes udviklingsplaner for perioden 2026-2030.
Hver skole skal på baggrund af en analyse vælge mellem to og fire centrale udviklingsmål. Målet er blandt andet at skabe bedre muligheder for elevernes deltagelse, læring, trivsel og udvikling.
Skal foretage bevidste fravalgSom noget meget konkret kræver skabelonen, at skolerne også beskriver deres såkaldte »bevidste fravalg«.
Det betyder, at den enkelte skole skal pege på de indsatser eller fokusområder, som den ikke vil prioritere i perioden.
Skal sikre fokusFormålet er ifølge kommunen at sikre fokus og kapacitet til arbejdet med de udviklingsmål, skolen har valgt.
Prioriteringerne skal tage udgangspunkt i skolens egne data og erfaringer. Skolerne skal blandt andet vurdere, hvilke udfordringer og muligheder der kræver handling, og hvilke behov der findes blandt elever, medarbejdere og organisationen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.