Brand i lejlighed i Rønne - person reddet ud
Fotos: Leif Nielsen

Brand i lejlighed i Rønne - person reddet ud

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 1-5-18 - 14:01

RØNNE - Bornholms Brandvæsen blev tirsdag eftermiddag kaldt ud til en alarm om brand i en lejlighed i Provstegade i Rønne.

Alarmen indgik kl. 13:42.

Da brandfolkene ankom, var der røgudvikling fra lejligheden.

Lejlighedens 50-årige mandlige beboer blev reddet ud fra lejligheden, der ligger på 1. sal i den tidligere administrationsbygning for Bornholms Andels Foderstofforretning.

Personen kom under behandling af personale fra Bornholms Hospitals akutbil samt ambulancefolk fra Falck.

- Han blev efterfølgende indlagt på Bornholms Hospital til observation for røgforgiftning, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Jan Clausen.


Den 50-årige beboer blev behandlet for røgforgiftning, og senere indlagt på Bornholms Hospital.

Årsagen til branden menes at være cigaretrygning.

- Der var gået ild i et askebæger og beboeren er sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen, der handler om uforsigtig omgang med ild, siger vagthavende.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU