Lørdagens brand på en mindre landejendom på Plantagevej i Østermarie opstod sandsynligvis i en elboks på et høloft.
Det er i al fald Bornholms Politis foreløbige antagelse.
Alarmen lød kl. 07:58 og Bornholms Brandvæsen kørte til stedet, hvor der var brand i længe på ejendommen.
”Branden er formentlig opstået i en elboks på et høloft i en længe og har spredt sig, hvilket udviklede kraftig røg,” oplyser Bornholms Politi.
Der skete skader på tagkonstruktionen og en del af taget måtte pilles ned af hensyn til at få slukket branden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.