BORNHOLM – Når november kom, var det tid til at slagte på mange bornholmske gårde. Dyrene havde græsset sig fede hen over sommeren og efteråret, og nu skulle kødet sikres til vinteren.
Slagtedagen kunne samle familie og naboer om arbejdet. Når dyret var slagtet, skulle kødet skæres ud, og det, der skulle holde sig vinteren igennem, blev saltet eller røget. Fedt og skind blev også taget til vare, og noget af kødet kunne komme direkte i suppegryden.
På gårdene over hele øen – fra de store landbrug ved Pedersker og Østerlars til de mindre husmandssteder i Klemensker og Vestermarie – var dette en fast og nødvendig del af årets gang.
Slagtningen gav både kød, fedt og skind, og intet gik til spilde. Det handlede også om plads: Når vinterkulden satte ind, skulle kun de dyr, man havde foder til, på stald.
November var derfor en travl, men også social måned. Slagtedage kunne samle familie, naboer og hjælpere, og duften af kødgryder, saltning, røgning og nykogt suppe var en del af årets rytme i mange bornholmske hjem.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.