Bornholms Brandvæsen i Rønne er kl. 10:54 blevet alarmeret til en brand i en etageejendom.
Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at der er røg fra en kælder hos Nykredit på Store Torv.
Indsatsleder Henrik Madsen, Bornholms Brandvæsen, fortæller, at kælderen undersøges af røgdykkere, men der er umiddelbart ingen tegn på ild.
”Der er røglugt, og vi er fortsat i gang med at lede,” lyder det fra indsatslederen.
Senere viste det sig, at røgen skyldtes et defekt lysstofrør og afsvedet isoleringsmateriale.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.