Brandfolk holdt flyttedag

AF Leif Nielsen / Søndag 22-4-12 - 13:13

Allinge Brandvæsen har søndag taget byens nye brandstation på Rønnevej i brug. Den afløser stationen ved idrætshallen.

Stationsleder Claus Jacobsen fortæller, at den nye brandstation, der har kostet Bornholms kommune 6 millioner kroner, har så stor garage, at der også er plads til nummer to tankbil, som har stået i depot på den gamle Hasle Brandstation.

Tankvognen er nu kommet til Allinge og er klar til brug.

På førstesalen er brandfolkene selv i gang med at indrette det store lokale med udsigt til Beredskabsstyrelsens øvelsesplads. Lokalet skal primært bruges til møde og kursusaktivitet samt kontor.

Udenfor mangler der lidt endnu. Inde i garagen vil brandfolkene også lave nogle store kroge i loftet, så der med jævne mellemrum kan trænes højderedning, som Allinge brandstations brandfolk er uddannet i.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU