Bornholms Politi har natten til onsdag haft Politihjemmeværnskompagni Bornholm til at bevogte brandstedet på Nordskovvej 3 i Rønne.
Husets 44-årig mandlige ejer blev under slukningsarbejdet anholdt af politiet og sigtet for ildspåsættelse.
”De tekniske undersøgelser har klarlagt, at der var tale om ildspåsættelse. Derfor er den 44-årige løsladt, men fortsat sigtet for ildspåsættelse. Nu skal det vurderes, om det var forsætligt eller uforsætligt,” fortæller vagtchef Jan Clausen, Bornholms Politi.
Politihjemmeværnet bevogtede stedet fra klokken 00:30 til 07:30, hvor politiets teknikere ankom for at foretage tekniske undersøgelser, oplyser kompagnichef Michael Stuhr.
Bornholms Brandvæsen blev tirsdag kl. 22:57 alarmeret til en brand i en carport af træ ved en villa på Nordskovvej 3 i Rønne Nord.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.