Bornholms Regionskommune forventer at komme ud af året med en kassebeholdning på 184 millioner kroner.
Det er lidt lavere end skønnet for to måneder siden, viser en likviditetsoversigt, udarbejdet for Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Den beregnede kassebeholdning ved årets udgang er beregnet på baggrund af den faktiske beholdning ultimo 2010 og de i 2011 afgivne tillægsbevillinger. Budgetoverførslerne fra 2010 til 2011 er opgjort til 81,8 mio. kr., hvilket er 16,8 mio. kr. mere end skønnet ved budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2010.
Beholdningerne er opgjort inklusiv midlertidige deponeringer hos staten på 15,7 mio. kr.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.