BRK: Nyt søkabel må ikke forstyrre færgetrafikken
Illustrationsfoto

BRK: Nyt søkabel må ikke forstyrre færgetrafikken

Anlæg ved Energiø Bornholm skal kunne gennemføres uden konsekvenser for ruterne til Køge og Sassnitz

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 24-12-25 - 06:29

BORNHOLM – Anlæggelsen af søkablet mellem Bornholm og Sjælland i forbindelse med Energiø Bornholm må ikke påvirke den vigtige færgetrafik til og fra Bornholm. Det fastslår Bornholms Regionskommune i sin vurdering af projektet i et høringssvar til Energistyrelsen.


Ifølge Energinet skal der under anlægsarbejdet etableres sikkerhedszoner omkring anlægs- og installationsfartøjer. Typisk vil der være tale om en zone med en radius på omkring 500 meter. Energinet peger samtidig på, at langsomt sejlende anlægsfartøjer, der krydser stærkt trafikerede sejlruter, kan påvirke sejladsforholdene og sikkerheden under arbejdet.


Kommunen understreger, at færgeruterne fra Rønne til Køge og Sassnitz har afgørende betydning for øen. Ruten til Køge transporterer størstedelen af alt gods til og fra Bornholm året rundt, og godskapaciteten er allerede presset. Selv mindre forstyrrelser kan derfor få store konsekvenser for både virksomheder og forsyningen af dagligvarer og byggematerialer.


Søkablet strækker sig fra den sydlige kyst ved Bornholm til Øresund ved Karlstrup
Strand på Sjælland.



Færgeruten til Sassnitz er samtidig central for turismen, idet omkring 90 procent af de tyske turister ankommer ad denne vej. Ruten kan desuden få øget betydning for godstransporten i forbindelse med etableringen af Energiø Bornholm.

Begge færger sejler i dag gennem områder, hvor kabelkorridoren er udlagt. Derfor er det ifølge BRK afgørende, at anlægget af søkablet planlægges, så færgedriften kan fortsætte normalt, og at anlægsarbejde og færgetrafik kan foregå parallelt – uden væsentlige forlængelser af rejsetiden eller perioder med sejleforbud.


Søkablets kabelkorridor har en længde på 200 kilometer, og kabelkorridoren har en bruttobredde på 1.000 meter, men ved Bornholm er bredden op til 3 km.

Søkablet vil være i drift i minimum 40 år, og i forbindelse med driftsperioden for marineanlæg vil der være behov for vedligeholdelse, overvågning og evt. udbedring af skader.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Torsdag 26-3-26 - 07:34 Nexø-sandsten kan slippe op: Udvidelse på vej
NYHEDER 26.3.26 07:34

Nexø-sandsten kan slippe op: Udvidelse på vej

NYHEDER 26.3.26 08:05

Debat om fremtiden for kulturcenteret i Svaneke

Generalforsamling i Svanekegaardens Venner
NYHEDER 26.3.26 08:00

Italiensk aften på Griffen Spahotel

Menu med autentiske smage og italiensk stemning
KULTUR 26.3.26 03:01

Bornholm får færrest turnéforestillinger

Kun 7 procent af teaterproduktionerne når landsdelen
NYHEDER 26.3.26 02:12

Bornholm har landets laveste ledighed

Trods stigning nationalt holder landsdelen niveauet nede
NYHEDER 25.3.26 23:43

Bornholm halter efter i antallet af elbiler

Øen ligger blandt de laveste i landet trods national fremgang
NYHEDER 25.3.26 23:37

Sag om ulovligt byggeri af boliger aflyst

47-årig mand skulle have været for retten – men sagen blev aflyst
KULTUR 25.3.26 23:26

Ny film i Rønne Bio: Kampen for en ny begyndelse

Romantisk drama om skyld, kærlighed og en ny chance
NYHEDER 25.3.26 23:20

Kaolin på Bornholm udnyttes ikke

Unikt råstof findes – men kvaliteten begrænser anvendelsen
NYHEDER 25.3.26 21:03

Ny leder i Rønne Svømmehal

Gitte Sveigaard overtager efter Samantha Högstedt Terry
NYHEDER 25.3.26 14:15

Billigere strømtransport fra april på Bornholm

Nettariffer halveres – men højere energipriser kan æde gevinsten
DØDSFALD 25.3.26 16:08
NYHEDER 25.3.26 14:06

17-årig dreng dømt for dødstrussel mod vidne

40 dages betinget fængsel – Overvejer at anke dommen