BRK vil ikke støtte juniorklub på Middelaldercentret
Arkivfoto

BRK vil ikke støtte juniorklub på Middelaldercentret

Ansøgning om 15.500 kr. til overgangsprojekt for unge blev afslået

AF BJARNE HANSEN / Mandag 9-6-25 - 20:30

ØSTERLARS - Bornholms Middelaldercenter har fået afslag på en ansøgning om 15.500 kroner i støtte til et nyt juniorklubprojekt for unge middelalderinteresserede i alderen 11–14 år.


Projektet var tænkt som et overgangsforløb, der skulle bygge bro mellem børneaktiviteter og frivilligt engagement i centret.


Planen omfattede to introdage i forsæsonen og seks aktivitetsdage i sommerferien, hvor deltagerne under vejledning skulle formidle middelalderlivet for publikum.

Formålet var at skabe et trygt og meningsfuldt fællesskab og give de unge ansvar og erfaring i frivilligt arbejde.


Det samlede budget lød på 31.025 kr., hvoraf halvdelen var egenfinansiering.

Kunst- og Kulturhistorisk Råd har imidlertid valgt ikke at imødekomme ansøgningen.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Tirsdag 10-6-25 - 11:03
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 9-6-25 - 09:05
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 9-6-25 - 09:03
Dødsfald
DØDSFALD Onsdag 11-6-25 - 12:32
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 10-6-25 - 09:01
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU