RØNNE – En nedjustering af budgetsikringspuljen i skolevæsnet kan give Bornholms Regionskommune 2 millioner kroner til andre formål.
Forslaget om at reducere budgetsikringspuljen nævnes i administrationens sparekatalog.
Budgetsikringspuljen blev besluttet etableret i forbindelse med at kommunalbestyrelsen i 2014 ville imødegå uforudsete udgifter i forbindelse med langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skolevæsenet.
Forslaget indebærer at budgetsikringspuljen falder helt bort i 2017. I 2018 reduceres puljen til 1,4 mio. kr. og i 2019 samt 2020 bliver puljen reduceret til 1,2 mio. kr.
Der vil ikke umiddelbart være eksterne servicemæssige konsekvenser, men internt kan det få konsekvenser såfremt der konstateres uforudsete udgifter til langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skolevæsenet, fremgår det af et notat i sparekataloget.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.