Antallet af unge bornholmere med forbrugslån og afbetalingskøb er faldet med over 40 procent på to år
BORNHOLM – Kun 17,6 procent af de voksne bornholmere havde ved udgangen af 2024 forbrugslån eller afbetalingskøb mod 20,3 procent i 2022. På landsplan var andelen 21,2 procent.
Det viser en analyse af tal fra Danmarks Statistik, som sammenligningstjenesten GoLoan har foretaget.
Stort fald blandt ungeBlandt de 18-29-årige bornholmere er antallet med denne type gæld faldet fra 545 til 325 på to år. Det svarer til et fald på 40,4 procent. Kun 9,2 procent af de unge har nu forbrugslån eller afbetalingskøb.
Blandt de 30-49-årige har 21,9 procent denne type gæld. Den typiske gæld er dog steget fra 32.257 kr. til 38.418 kr. siden 2022.
En mulig forklaring på det generelle fald er de skærpede regler for køb på afbetaling, som trådte i kraft i juli 2023. Analysen dokumenterer dog ikke en direkte sammenhæng.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.