Bornholms Regionskommune optager lån for 45,9 mio. kr. i 2026 og planlægger yderligere lån de kommende år
BORNHOLM – Det enstemmige budgetforlig for 2026 i Bornholms Regionskommune hviler i høj grad på låneoptagelse og kassetræk.
Samtlige 23 kommunalbestyrelsesmedlemmer står bag aftalen, hvor der i 2026 optages lån for 45,9 millioner kroner og samtidig trækkes 19,2 millioner kroner på kommunens kassebeholdning.
Budgetforliget indebærer desuden, at der planlægges yderligere lånoptagelser på 18 mio. kr. i 2027, 13 mio. kr. i 2028 og 10 mio. kr. i 2029.
Med kombinationen af lån og kassetræk sikres finansieringen af både sociale indsatser og prioriterede anlægsprojekter – uden at politikerne griber til nye besparelser på velfærdsområderne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.