Økonomien i Bornholms kommune er løbet fuldstændig af sporet med et merforbrug på over 100 mio. kr.
Bornholms Regionskommunes seneste økonomiske oversigt viser, at der vil være en negativ kassebeholdning på 21,1 mio. kr. ved udgangen af året.
Det er 58,7 mio. kr. mindre end skønnet for en måned siden, hvor der var forventninger om en kassebeholdning på ca. 37,6 mio. kr. ved årets udgang.
Borgmester Bjarne Kristiansen (I) har på baggrund af den vanskelige situation indstillet til økonomiudvalget, at budgetterne beskæres med 1 procent, svarende til 17,7 mio. kr. allerede i indeværende år.
- Hvis det fortsætter uden indgreb, så vil vi i 2008 blive sat under administration af Indenrigsministeriet, siger Bjarne Kristiansen til DR Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.