Medarbejderne fra byggefirmaet PHBYG tager på kanotur i den svenske vildmark for at ryste de mange nye medarbejdere sammen.
"Turen går fra Rønne fredag morgen og hjem igen søndag aften. Vi tager 16 mand af sted, og der skal i alt sejles 40 kilometer i kano, hvor man er sammen to og to med skiftende makkere. Undervejs slås der lejr, hvor vi laver mad over bål, sover i telt og hygger os," fortæller tømrermester Peter Hjorth Hansen.
Baggrunden for vildmarksturen er, at der er kommet nye medarbejdere til firmaet og at der er etableret dels afdeling i Nexø og murerafdeling.
"Derfor er der brug for, at alle bliver rystet godt sammen. I PHBYG prioriteres det sociale samvær højt og vi glæder os derfor utrolig meget til denne spændende tur og håber bare på godt vejr".
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.