Campus hjælper iværksættere

AF Bjarne Hansen / Søndag 25-11-12 - 21:49

Campus Bornholm tilbyder i samarbejde med Jobcenter Bornholm et seks ugers kursus for ledige, der vil starte egen virksomhed.

Kursets formål er at give de ledige svar på, om forretningsidéen kan bære eller om, det må forblive en drøm.
De praktiske opgaver foregår på pc, og kendskab til IT er nødvendigt.

Kurset foregår på Kursuscenter Campus Bornholm og er et arbejdende værksted og undervisningen foregår samlet i klassen, mens det praktiske er selvstændigt arbejde, dog med mulighed for sparring og hjælp af underviserne.

På det arbejdende værksted vil kursisterne også møde repræsentanter fra bl.a. SKAT, revisor, advokat, forsikring og a-kasse.

Når kurset slutter, står kursisterne ifølge Campus Bornholms oplæg med en færdig forretningsmodel og de nødvendige værktøjer til at blive iværksætter.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU