Country i Rasch´s Pakhus

AF Bjarne Hansen / Onsdag 14-12-11 - 15:49

Countrybandet Mamas Sadness gæster lørdag Rasch's Pakhus, og der er lagt op til en aften fyldt med fyldt med cowboymytologi.

Mamas Sadness sange handler forholdet mellem mand og kvinde, længslen mod åbne vidder, om friheden og den ensomhed, der er uløseligt forbundet med den. Lytteren bliver taget med vestpå mod horisonten og solnedgangen og vil blive opfordret til at stille spørgsmål til sin egen eksistens.

Tekstuniverset er fyldt med cowboymytologi, good guys og bad guys, men behandler temaer som er gyldige til alle tider, såsom kærlighed og uafhængighed. Lydbilledet er ligeledes inspireret af den amerikanske country tradition, dog med en melankolsk, nordisk tone.

Mamas Sadness består af håndplukkede musikere fra den københavnske countryfolkscene, og med Heidi Mattssons feminine og teknisk raffinerede vokal.

Mamas Sadness udgiver deres debutalbum i 2012 efter promotiontournéer i Irland og USA.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU