NEXØ - Daniel Kruse fra Restaurant Molen i Nexø vandt lørdag kokkekonkurrencen ved dette års Jomfruhummerfestival på Læsø – og dermed den eftertragtede Gyldne Klo.
Konkurrencen er individuel og ideen er, at jomfruhummeren skal være hovedingrediens. Øvrige råvarer til konkurrencen vælges fortrinsvis ud fra en Læsø råvareliste.
Retten blev fremstillet i seks portioner, hvoraf de fire blev serveret for et professionelt dommerpanel.
- Daniel vandt foran et par meget dygtige kokke her fra Læsø og et par andre udvalgte, fortæller Karsten Christensen, direktør Læsø Strand.
- Som tidligere mangeårig ejer af Hotel Romantik og Strandhotellet har jeg fulgt Daniels udvikling på Bornholm inden vi solgte og slog os ned heroppe på Læsø hvor vi byggede Læsø Strand, tilføjer Karsten Christensen.
Daniel Kruse vandt i 2010 konkurrencen ”Sol Over Gudhjem”, som har hentet sin inspiration fra Læsø Jomfruhummerfestival, som i år blev afholdt for 15. gang på Østerby Havn på Læsø.
I 10 år har Daniel Kruse været at finde på det Danske Kokkelandshold.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.