NEXØ - De store spejdere i Bobbarækus Trop, fra de gule spejdere i Nexø, har den seneste uge deltaget i en stor international spejderlejr, Eurocamp18 i Newbury i England.
Eurocamp18 er en lejr med 2.000 spejdere fra 20 forskellige lande, og hvor alle korps er med i Wold Federation of Independent Scout.
Turen har budt på udfordringer både socialt og sprogmæssig.
Kulturudveksling var en stor del af campen, da der var spejdere fra New York, Moskva, Mexico og mange europæiske lande. Maden var engelsk præget, blandt andet fish and chips, beans og burgere, som ikke er normalt kost i alle lande.
Deltagere fra Bobbarækus Trop var de tre ledere Finn Kofoed, Martin Hansen, Malene Andersen, og de syv spejdere Majbrit Hansen, Viola Nielsen, Liva Beltoft Carlsen, Sasja Smidemann, Julius Beyer, Sigurd Folkmand og Dagur Houd Jonsson.
Der var masser af aktiviteter som hike, tur til London og ture til Brownsea Island, der hvor hele spejderbevægelsen startede med Baden Powell i spidsen i 1907.
Brownsea Island oser af spejderånd og mindesmærker for stifteren Lord Robert Baden-Powell. Samtidig er det delvis en nationalpark, som beskytter det røde egern.
Der var også tid til at bytter mærker spejderne imellem.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.