Naturstyrelsen har givet Bornholms Regionskommune dispensation til at udvide Bornholms Kunstmuseum i Rø med et lysmuseum inden for strandbeskyttelseslinjen.
Naturstyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om en udvidelse af et eksisterende museum og at en udvidelse vil komme en bredere kreds af offentligheden til gode og fremme turismen.
Naturstyrelsen vurderer endvidere, at projektet set fra kysten er søgt indpasset i landskabets sprækkedalsstruktur, og at det ligesom det eksisterende kunstmuseum "flyder ud" i landskabet mod kysten.
Naturstyrelsen frygter ikke, at dispensationen vil skabe præcedens, da der er tale om et helt særligt tilfælde.
Dispensationen betyder, at museet kan bygge ca. 1.274 kvadratmeter udstillingslokaler og opholdsarealer for publikum, 220 kvm. auditorium, 535 kvm. areal til teknik og magasiner samt 210 kvm. udendørsarealer.
Tilbygningen ønskes opført i tre etager, hvoraf de to er delvist under terrænniveau.
Naturstyrelsen gør i et brev til Bornholms Regionskommune opmærksom på, at tilladelsen til byggeriet bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år.
Kunstmuseet ejes af kommunen, og er omfattet af to fredningsdeklarationer. De betyder, at den landskabelige skønhed skal sikres og der skal være offentlig adgang til klippe- og skovpartier.
Udgifterne til byggeriet er anslået til at udgøre ca. 73 millioner kroner plus en moms på 18,25 mio. kr.
Læs også:
Fond kan bygge lysmuseumFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.