DNA fælder ung indbrudstyv

AF Bjarne Hansen / Lørdag 21-4-12 - 08:59

En 19-årig mand fra Åkirkeby har tilstået, at han var med til tre indbrud hos Bornholms Regionskommune, hvor der blev stjålet kontanter og to biler.

Tilståelsen kom samtidig med at Bornholms Politi har modtaget resultatet fra DNA-prøver, som matcher den 19-åriges DNA.

Den 19-årige er varetægtsfængslet, tiltalt for 14 forhold, hvoraf han har erkendt, at han var med ved indbrud tre steder hos Bornholms Regionskommune. De to biler blev 18. december stjålet fra Døgnplejen på Thorkildsvej i Rønne.

Den 19-årige har også tilstået, at han deltog ved et indbrud i to kommunale kontorer i Store Torvegade i Rønne samme nat. Her blev udbyttet godt 6.000 kr. i kontanter.

Bilerne blev senere fundet ved SuperBrugsen i Klemensker, og ved Super Spar i Åkirkeby.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU