Drenge dømt for overfald

AF Bjarne Hansen / Onsdag 30-3-11 - 14:34

To drenge fra Rønne, på henholdsvis 15 og 16 år, er idømt betingede fængselsstraffe for et overfald på to andre drenge i midten af januar.

Overfaldet skete bag Åvangsskolen, hvor det ene offer blev slået med et knytnæveslag, så han faldt omkuld. Liggende på jorden blev han sparket flere gange på kroppen, hvorved han blandt andet fik en tandskade.

Det andet offer blev skubbet omkuld, og i faldet brækkede han den ene ankel. Desuden blev han slået flere gange i ansigtet.

Den 15-årige blev idømt 60 dages betinget fængsel med to års prøvetid, mens dommen til den 16-årige lød på 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU