Tre drenge har tirsdag eftermiddag delvist erkendt, at det var dem, der begik groft hærværk på en industribygning på Pilebrovej i Nexø.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Per Christensen oplyser, at drengene er i alderen 11-12 år, og politiet kom på sporet af dem efter en henvendelse.
Skaderne blev i første omgang skønnet til at beløbe sig til over 100.000 kroner.
”Men det viser sig at være noget lavere,” siger vagtchefen.
Det var ejeren, der mandag aften anmeldte, at der på ejendommen var sparket 80 udluftningshætter på taget helt eller delvist i stykker. Desuden er der ødelagt tagpap.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.