Dygtige unge bliver en mangelvare
Arkivfoto: Leif Nielsen

Dygtige unge bliver en mangelvare

AF BJARNE HANSEN / Søndag 13-3-16 - 07:53

BORNHOLM – Dygtige unge kommer til at udgøre en stigende mangelvare på Bornholm, advarer Jonna Nielsen, fagbevægelsens repræsentant i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

”De ressourcestærke unge forlader øen for at tage kompetencegivende uddannelser andre steder, hvilket selvfølgelig er fornuftigt nok. En del af dem som så er tilbage, er socialt og fagligt dårligt stillet. Det giver udfordringer for jobcentret og uddannelsesinstitutionerne for at få denne gruppe til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse”, skriver Jonna Nielsen i den skriftlige beretning til LO Bornholms repræsentantskabsmøde.

Jonna Nielsen mener, at højere krav til grunduddannelser og hovedforløb er medvirkende til at mange unge ikke kommer videre igennem uddannelsessystemet, og måske ender på førtidspension eller på særlige vilkår.

”Her er så den helt store udfordring, at de skal motiveres til at komme tilbage i uddannelsessystemet, og her må man se på tiltag, som kan hjælpe den unge igennem støtteforanstaltninger som mentorer eller særligt tilrettelagt uddannelse”, skriver Jonna Nielsen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 28.1.26 23:26

Fravalg af fjernvarme ærgrer varmeselskab