Det vil blive dyrt for Bornholms kommune at flytte sit 10. klassecenter til Campus Bornholm, viser en undersøgelse.
Kommunalbestyrelsen besluttede i januar at iværksætte en undersøgelse af et eventuelt fremtidigt bygningsfællesskab mellem 10. klassecenter Bornholm og Campus Bornholm.
Resultatet viser, at de årlige driftsudgifter bliver fordoblet, fra 756.845 kr. til 1.515.790 kr.
Det nuværende 10. klassecenter råder over 1.470 kvadratmeter til 211 elever. Det nuværende 10. klassecenter råder ikke over egentlige faglokaler, men låner lokaler på Rønneskolens afdeling Søndermark.
Det forudsættes derfor, at der er brug for det samme antal kvadratmeter ved 10. klassecenterets eventuelle lokalefællesskab med Campus Bornholm. Det må forventes at der vil opstå synergieffekter ved et bygningsfællesskab, der kan betyde at arealet til administration kan reduceres. Der vil imidlertid skulle betales lokaleleje for både administrationsarealer, værkssteder og faglokaler til Campus Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.