AARSBALLE - Bornholms Politi måtte onsdag aften endnu en gang sende en patrulje til Segenvej ved Aarsballe, hvor en beboer spillede høj musik.
Kl. 18:50 havde naboerne forgæves forsøgt at få musikanten til at dæmpe sig. Der var dog skruet ned, da patruljen ankom, så manden slap for videre tiltale.
Torsdag kl. 02:20 var den gal på Nordskovvej i Rønne, hvor en 42-årig mand spillede musik i haven, mens han drak kaffe. Kaffetørsten blev slukket sammen med musikken, så han trak indenfor og spillede videre, oplyser politiet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.