Få bornholmere på privatsygehus

AF Bjarne Hansen / Søndag 27-3-11 - 21:47

Patienter i hovedstadsområdet strømmer til de private sygehuse, mens bornholmerne lader sig operere på de offentlige.

Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har lavet, skriver 24timer.

Undersøgelsen er baseret på tal fra 2009 og viser, at op mod hver femte sjællænder finder tegnebogen eller sundhedsforsikringen frem, mens det kun gælder tre ud af 100 på Bornholm.

Det skyldes, at flere sjællændere får sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren, mener direktør ved Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard.

Behandling skævvrides
Professor i sundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Finn Diderichsen kalder de geografiske forskelle dramatiske.

”De afspejler, at adgangen til behandlingen disse år skævvrides, så især de bedst uddannede højindkomstgrupper kommer foran i køen,” siger han til Ugebrevet A4.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU