Fængselsdom til spritbilist

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 9-4-15 - 13:26

Retten på Bornholm har idømt en 67-årig mand fra Kokkedal på Sjælland 10 dages fængsel for spirituskørsel.

Manden blev desuden frakendt førerretten, bortset fra til lille knallert, i fem år.

Den 7. september kl. 15:15 blev han afsløret af politiet, da han i sin personbil med campingvogn blev standset på Ndr. Kystvej i Rønne, hvor han var på vej til færgen.

En borger anmeldte den 67-årige, da anmelderen havde observeret, at den ældre mand gik lidt usikkert, da han kom ud fra butikken på Q8-tanken på Nordre Kystvej i Rønne. Manden drak af en øldåse og satte sig bag rattet på sin bil.

Efter at have fået udtaget blodprøve på hospitalet, blev han kørt til færgeterminalen, så han kunne nå en færge - dog uden bil.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU