BornholmerFærgen meddeler, at der torsdag aflyses to dobbeltture på Rønne-Ystad samt en dobbelttur på Køgeruten på grund af den varslede storm.
Da der er meldt om risiko for kraftig storm og vindstød af orkanstyrke aflyses afgangene kl. 16:30 og 20:30 fra Rønne og kl. 18:30 og 22:30 fra Ystad
Reservationer til de pågældende afgange flyttes til afgangene torsdag kl. 06:30 fra Rønne og 08:30 fra Ystad.
Billigbilletter refunderes eller flyttes til afgange onsdag henholdsvis fredag uden gebyr.
På ruten Rønne - Køge aflyses afgangen kl. 17:00 fra Rønne og afgangen fredag kl. 00:30 fra Køge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.