Færre akutalarmer i januar

AF Bjarne Hansen / Søndag 12-2-12 - 07:02

Bornholms Brandvæsen blev i januar kaldt ud til færre akutte alarmer end tilfældet var i samme måned i fjor.

Brandvæsnet havde i januar 17 112-alarmer, hvor det var 24 i 2011.

Den alvorligste brand i januar var natten til den 26., hvor to voksne og fem børn måtte bringes til Bornholms Hospital til observation for røgforgiftning efter en brand i et udhus nær familiens hus på Brovangen i Rønne.

Bornholms Brandvæsen modtog alarmen kl. 02:41, da husets 16-årige søn vågnede ved at nogle ruder sprængtes af varmen, og han vækkede de seks andre i huset og ringede 112.

Branden opstod, fordi moderen i huset havde tømt en brændeovn for aske, og sat asken i en balje på terrassen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU